Scenius Kommunikation

Scenius KommunikationScenius Kommunikation er vores kerneprodukt. Det er en ny kommunikations-metode der løfter samarbejde mellem mennesker til et helt nyt niveau, hvor det geniale og det nye kan opstå.

Oplever du ofte at være i en gruppe af fagligt dygtige folk, der skal løse en opgave, og hvor udbyttet af dialogerne, jeres dyrebare tid, og resultaterne, er langt under hvad man kunne håbe på?

Nogle er måske kun interesserede i hvad de allerede ved i forvejen, andre har skjulte personlige dagsordner i ærmerne, og nogle sidder måske med deres opmærksomhed et helt andet sted.

Scenius Kommunikation frisætter det uudnyttede potentiale, der ligger gemt og fastlåst i grupper og teams. Vi kalder det “samarbejde på den anden side af egoet”.

Over de sidste 15 år har vi identificeret en række simple og effektive redskaber, metoder og perspektiver, der befordrer kreativ kommunikation og visionsbaseret samarbejde. Scenius Kommunikation har mange paralleller til den Sokratiske Dialogform og Otto Scharmers U-Teori, og vores særlige biddrag er viden omkring “ego-fri” kommunikation, og hvordan vi i praksis kommunikerer fra den bedste og mest innovative del af os selv.

Læs mere om Scenius kommunikation

I en samarbejdssituation er nøglen til succes kvaliteten af kommunikationen mellem deltagerne. De fleste af os er gennem vores uddannelse og arbejdserfaring trænet i at holde fokus på det faglige indhold i en dialog. Til gengæld er vi ikke særlig trænede i at være opmærksomme på kvaliteten af den bevidsthed dialogen foregår i. Konsekvenserne af dette er bl.a. at vi sjældent lærer noget nyt. F.eks. sætter vi ofte eksperter sammen for at finde nye løsninger på problemstillinger. Men det der som regel kommer ud af det, er at alle taler om det de allerede ved i forvejen og ikke tør træde ud i det nye og ukendte. Dvs, at der sjældent opstår reel nytænkning og nye indsigter. Den kollektive intelligens drukner i en mere eller mindre subtil kamp om taletid, kontrol, tryghed, holdninger og/eller skjulte dagsordner. Mange gange vælger vi middelmådige løsninger som ingen hader og ingen elsker. Hvis vi var mere trænede i at give bevidstheden, som samtalerne foregår i mere opmærksomhed, kunne vi skabe langt mere plads til det nye, og det som vi kan skabe sammen.

Vi skræddersyer forløb af kortere eller længere varighed alt efter gruppens ønsker og behov og tilbyder desuden følgende:

1 times foredrag:
Scenius Kommunikation – hvordan vi skaber kreativitet, nytænkning, ansvarlighed og innovation igennem den måde vi kommunikerer og samarbejder på.
Inspirerende og øjenåbnende foredrag med masser af praktiske råd og retningslinier.

4 timers workshop:
Scenius Kommunikation i praksis. Få en kort introduktion til fænomenet scenius og hvordan det fungerer og afprøv metoden i praksis på konkret problemstilling.

Heldagsworkshop:
Scenius Kommunikation – baggrund, praksis, redskaber. Få en introduktion til scenius, afprøv metoden i praksis og lær mere om baggrunden for at få scenius til at opstå i en gruppe. Brug metoden direkte på relevant udfordring/problemstilling. Her introduceres også meditation som værktøj.

To-dages seminar:
Scenius Kommunikation – baggrund, praksis, redskaber og facilitering. Første dag har samme indhold som heldagsworkshopppen. På anden-dagen udforskes metoden yderligere i praksis, og der arbejdes med facilitering.

Opfølgning:
Efter et- eller todages seminar anbefaler vi 2 x 2 timers opfølgning på arbejdspladsen. F.eks. en og to måneder efter.

Kontakt os for spørgsmål og tilbud via Kontakt og booking.