Hvad er meditation? Ja, det er et ret godt spørgsmål. I det efterfølgende vil jeg angribe spørgmålet fra en særlig vinkel, der handler om hvordan man kan placere meditation i forhold til andre og måske mere kendte praksisser, som vi senmoderne væsner har adgang til. Der igennem håber jeg det vil blive mere klart hvad meditation er for en størrelse.

Ideen opstod for nogle år siden, hvor jeg savnede et landkort, der kunne hjælpe til at rydde op i den begrebsforvirring, der hersker i kølvandet på en selvudviklingsepoke, der har introduceret en farlig masse teknikker, praksisser og metoder fra alle egne af verden. Det nye har været, at vi alle mere eller mindre frit har kunnet tage dem ned fra hylderne, uden nødvendigvis at melde os ind i den tradition eller filosofiske retning de oprindeligt stammer fra. Dvs, at udgangspunktet og formålet med de enkelte praksisser nogle gange fortaber sig i historien.

På de kurser jeg lavede med Peter Bastian gennem mange år, mødte vi ofte udsagn i stil med: ”det er jo fuldstændig det samme som ……”. Og nej, det var det ofte ikke. ”Jamen, min form for meditation er når jeg løber, strikker, eller går en tur i skoven”. Ikke nødvendigvis! Men hvordan forklarer man forskellen, når der dårligt er et begrebsapparat til rådighed, der beskriver hvad det er vi foretager os, og i hvilken kontekst.

Så i forsøget på at rydde lidt op i begreberne, satte jeg mig ned med pen og papir og efterhånden voksede denne skitse frem.

Sammenhænge mellem mediation og andre praksisformer
Sammenhænge mellem mediation og andre praksisformer

Formålet med modellen er først og fremmest at vi gør os bevist hvad det er vi foretager os.

For det første valgte jeg at sammenligne meditation med andre former for praksisser – eller træning om man vil. Og der er nogle interessante overlap og særlige kendetegn.

Fysisk træning kender vi alle. Det er et ret velundersøgt og afprøvet område. Her handler det om at træne kroppen for at gøre den stærkere og mere adræt.

Mental træning er gennem de seneste ca. 20 år blevet en fast del af alle elitesportsfolks træningsregime, og i de senere år er teknikkerne også rykket ind på ledelsesgangene og i forsvarets specialenheder. Det handler i høj grad om optimering af vores evne til at yde når det gælder. At kunne fokusere og ikke blive distraheret af unødige forstyrrelser. High performance træning bliver det også kaldt. Og fair nok. Man kan sagtens blive en toptunet high performance robot ved at dyrke intensiv fysisk og mental træning. Man bliver bedre til at sætte sig mål og nå dem. Men man er ikke nødvendigvis særlig god til at improvisere og give slip på det man allerede ved – og til at få ro på sine tossede tanker og følelser. Til det er meditation mere egnet.

Den tredje cirkel i modellen jeg har tilføjet hvad jeg kalder meditativ træning. Det er et helt andet univers end de to andre. I modsætning til fysisk- og mental træning, er der ikke noget specifikt mål, der er ikke noget bestemt sted vi skal hen. Vi kan simpelthen ikke konkurrere med os selv på det punkt. Det er radikal afkobling fra trædemøllen, og så kræver det ikke engang noget udstyr. Der findes mange måder at meditere på, der hver især har deres specifikke formål. Fælles for de meditative teknikker er, at man er mere interesseret i det, som ikke er sindet end sine tanker og følelser i det pågældende øjeblik. Vejen dertil kan så være forskellig. Læs mere om det i artiklen “Meditation med og uden objekt“.

På modellen har jeg lavet et overlap mellem meditativ- og mental træning. I det grænseland finder man teknikker, som primært har til formål at forbedre vores evne til at holde fokus. Vores koncentrationsevne er som en hvilken som helst anden muskel, der skal trænes og holdes i form. Det kræver tid og øvelse, men den gode nyhed er, at alle kan gøre det. Selv små øvelser kan gøre en stor forskel.

I den blå del af meditationscirklen har jeg placeret den form for meditation, som jeg primært praktiserer og underviser i. Det går kort fortalt ud på at være stille og lade alt være som det er. Man skal ikke fokusere på noget specifikt, som f.eks. åndedræt, et mantra eller lignende, men blot være opmærksom og lysvågen. Det kaldes også for meditation UDEN objekt. For de fleste er det ret udsædvanligt ikke at skulle forholde sig til sine tanker og følelser, men det er den mest direkte vej til at opleve hvordan det er at være til uden at være en slave af sit indre liv.

Mange hilsner fra

Jon

P.S. Bemærk at fokus, disciplin og intention er placeret hvor de tre træningsformer mødes. Uden dem bliver træning kun til små hop på stedet. Der er altså ingen smarte genveje.

Jon Bertelsen
Author

Write A Comment