Der findes et utal af teknikker og måder at meditere på. Helt overordnet kan man skelne mellem to forskellige tilgange: Meditation med og uden objekt.

Meditation med objekt findes i mange varianter. De går alle ud på at vælge et objekt at give al sin opmærksomhed til. Det kunne f.eks. være at fokusere på sit åndedræt. Det kunne også være på udvalgte fokuspunkter på kroppen, at visualisere et bestemt billede, følelse, at recitere et mantra etc. Ved at give sin opmærksomhed 100% til noget specifikt, sætter man sindet på idiotarbejde, og som sidegevinst træner man sin evne til at fokusere, og på et tidspunkt passer sindet sig selv og vi får adgang til dybere lag af vores bevidsthed. Der er ofte en intention bag den metode man vælger, som vil få indflydelse på udbyttet. Man kan f.eks. meditere på “fred i verden”, “taknemmelighed”, “hjerte” osv.

Meditation uden objekt findes egentlig kun i en udgave: Man lader ALTING være som det er. Vi afstår fra at engagere os med sindet. Dvs, at tid, tanker og følelser gerne må være i vores bevidsthed, men vi vælger ikke at have en relation til det. Vi indtager en position af frihed fra hele pakken. Det er en form for meditation uden proces.

Så hvilken form for meditation er så bedst? Ja, det kommer an på mange faktorer. Specielt hvad vi er ude på. Man kan ikke svare entydigt på spørgsmålet, men et generelt råd kunne være at prøve sig frem og at holde fast ved en metode længe nok til at man kan vurdere værdien den. Jeg selv har primært praktiseret meditation uden objekt. Kvaliteten ved den tilgang synes jeg er, at der ikke er nogen proces. Det betyder, at fra det øjeblik man sætter i gang med meditationen, så er der ikke mere at gøre. Man er allerede fri fra tankerne og følelserne. Det er en yderst gavnlig praksis, hvis man vil blive bedre til at lade sit bevidsthedsindhold være, og bringe sig selv til stede i en hvilken som helst situation.

 

 

Jon Bertelsen
Author

1 Comment

  1. Pingback: Hvad er meditation? - Scenius

Write A Comment